ons. 2. okt.
Som en test, er der nedenfor Dokk1 opstillet et ladeskab, så du kan få strøm på din elcykels batteri, mens du nyder husets mange tilbud eller udsigten over havnen.
ons. 2. okt.
Nu kan du nemt og gratis oplade din elcykel ved Dokk1. I et samarbejde mellem Aarhus Kommune og BatteryPark er der blevet opstillet et nyt ladeskab, så du kan få strøm på batteriet, mens du nyder alt fra bibliotekets mange tilbud til udsigten over havnen.
Aarhus er en cykelby, og med flere elcykler på gaderne vil kommunen sikre, at faciliteterne følger med udviklingen. Derfor tester Aarhus Kommune og BatteryPark det nye ladeskab i de næste seks måneder. I denne periode kan du helt gratis oplade din elcykel og være med til at give værdifuld indsigt i, hvordan ladestationen bruges – indsigt, der måske kan føre til flere ladepunkter rundt om i byen.
Ladeskabet ved Dokk1s inderste cykelparkering er allerede klar til brug. Testen er en del af et projekt i samarbejde med den europæiske digitale innovationshub TechCircle.