Workshops, foredrag og debat om kunst

ons, 22/09/2021 - 09:00
23.-30 september

Optaktsarrangementer
Som optakt til "Spor kunsten - Åbne værksteder 2021", kan du i perioden 23.-30 september deltage i kunstworkshops og opleve udstillingen ”Værksteds-selfies” på storskærm. Derudover er der foredrag, debat og fernisering af "Spor kunsten - Åbne værksteder 2021".

 

Åben kunstworkshop
Workshoppen finder du på Rampetrin 4 i perioden 23.-30. september:

  • Mandag - fredag kl. 10.00-17.00
  • Lørdag - søndag kl. 10.00-16.00

Det er gratis at være med - og alle kan deltage (børn ifølge med en voksen).

Her finder du en liste med alle tidspunkterne og yderligere beskrivelse af de åbne kunstworkshops.

Ind i mellem holder kunstnerne en pause. hvis det er tilfældet, kan du tage en tur rundt i Dokk1, og kigge forbi senere. Du kan orientere dig i Dokk1s samlede program her.

 

Foredrag og fernisering

Om Spor kunsten - Åbne værksteder 2021

Et blik ned på kunstnerens bord

82 professionelle kunstnere i Midtjylland byder publikum indenfor i deres private værksteder til et unikt, levende og uformelt møde med den kunst, der skabes der.

Her møder du kunsten i andre rammer end de kuraterede, destillerede formater, der præsenteres på gallerier og museer.

Værkstederne skaber nye, nysgerrige møder om kunsten, hvor der er plads til alt fra store samtaler til en kop friskbrygget værkstedskaffe - og muligheden for at kigge på kunst der både kan være mere eller mindre færdigt. 

Spor kunsten er et formidlingsprojekt og en årligt tilbagevendende begivenhed, som er skabt ud fra et ønske om at mindske afstanden mellem den udøvende kunstner og publikum. Derfor inviteres publikum indenfor i et ellers privat og aflukket arbejds- og fordybelsesrum, så mødet mellem kunstner, gæst, kunst og kreativitet kvalificeres gennem uformelle rammer og i nærvær af selve arbejdsprocessen.