Vild med Ord Festival

søn, 01/05/2016 - 10:07
Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival afholdes i dagene 19.-21. maj på Dokk1.

Temaet for årets festival er Modsætninger. Der findes utalige modsætningspar – mand/kvinde, liv/død, nat/dag, natur/industri, fornuft/følelser, bare for at nævne nogle. Mange af de klassiske modsætninger, så som liv/død, lys/mørke og god/ond, er grundmotiver i næsten al historiefortælling. Modsætninger kan også diskuteres imellem de litterær genrer, mellem forskellige medieformer og i selve sproget. Disse mange aspekter af temaet gør det interessant at arbejde med i planlægningen af festivalen, fordi det kan involvere både forfattere, lyrikere, musikere, forskere og forhåbentlig også publikum til en samtale om ordet og fortællingens kraft.

I løbet af dagene vil du i salene på Dokk1 kunne opleve foredrag, film, musik og quiz, og få mulighed for at komme helt tæt på dine yndlingsforfattere. Det bliver bl.a med Jens Blendstrup, UkuleleHanne og Pharfar, Rasmus Tantholdt, Michael Kamp, Søren Ulrik Thomsen, Svend Åge Madsen og Adrian Hughes. I området mellem salene og cafeen vil der være stande fra forskellige forlag. Rundt i Dokk1 vil der være gratis litterære arrangementer, hvor du bl. a kan opleve Momo-lydbogsalon, Litterær Lounge og KaserneKoret.