Iværksætterfestival 2018

man, 13/08/2018 - 09:08
Lær fra de bedste startups i Aarhus og udvid dit netværk

For fjerde gang afholdes Iværksætterfestival på Dokk1 den 30. august 2018 - en festival af iværksættere for iværksættere. Programmet er en sammensætning af investors-lounge med Growing Investors, breakout session med hovednavne fra Aarhus stærkeste startups, visions-talk med ildsjæle fra Aarhus Kommune og erhvervsliv og fyraftens-session med Anders Kanberg. Om du vil bruge muligheden for at søge investeringer - eller work away det meste af dagen - er op til dig.

Ønsker du at få chancen for at pitche til investorer, skal du ansøge på følgende link: https://da.surveymonkey.com/r/BWHN5F5

Iværksætterfestivalen afvikles i samarbejde med Studentervæksthus Aarhus.

 

// PROGRAM 30. AUGUST PÅ DOKK1 //

 

09.00   Ankomst  og  tjek-in

Crossaint til de 100 første. Tak til Vilsgaard Advokater

 

09.30   Velkomst   

 

09.35  Brian  Sørensen  /  CULT  Denmark     

Scene:  Rampen  

 

10.45  Investors  Lounge  (kun  åben  for  ansøgere)

Lasse  Chor  /  Growing  Investors    

Scene:  Mødelokale  2  

 

11.40  Meet’n’mingle   

Maria  Leerbeck  /  Ladies  First    

Scene:  Rampen    

 

12.00  Frokost   

Tak  til  Beierholm Revision  

Scenen:  Udsigten  

 

12.15  Mød  en  business  angel  

Lasse  Chor  /  Growing  Investors    

Scene:  Udsigten  

 

12.45  Fireside  talk:  Iværksætter-visioner  for  Aarhus   

Brian Bech Nielsn (Rektor, Aarhus Universitet), Sarah Jarsbo (Formand, Sydhavnen), Nikolaj Berg (Direktør, Metalwo) og Jan Beyer Schmidt-Sørensen (Erhvervschef, Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling)

Scene: Udsigten

Hvordan bliver Aarhus Danmarks bedste iværksætterby? Det forsøger repræsentanter fra erhverslivet, Aarhus Universitet og miljøet selv at give nogle bud på. Hver deltager i debatten starter med at pitche i 2 minutter. Herefter inddrages publikum.

 

14.00  BREAKOUT SESSION VOL 1 14.00-14.45   

Kristine Pontoppidan / Ninja Consult

Scene: Udsigten

Crowdfunding – the rundown
 Crowfunding er mere end en måde at rejse kapital. Det er første skridt til et engageret og loyalt      kundegrundlag. I 45 hæsblæsende minutter er Kristine din guide udi de fire typer af crowd-funding, hvordan du identificerer din målgruppe, valg af platforme og ikke mindst hvilke knapper, du kan trykke på, for at folk får penge op af lommen.    

 

Lasse Chor / Growing Investors

Scene:    Lille  sal  

5 tricks til at lande en investor

Hvad skal et pitch indeholde? Hvilke tal betyder mest? Hvordan indleder du et samarbejde og        kontrollerer processen med en investor? Lasse Chor tager dig med "behind the scenes" hos angel- investorer og løfter sløret for, hvordan de arbejder og hvad, der motiverer dem.

 

15.00 BREAKOUT SESSION VOL 2 15.00-15.45

Rune Mai  / SPIIR og Nordic API Gateway

Scene: Udsigten

Startup fra 0-1 

Hvordan bygger du en startup ud af ingenting? Ved at kigge efter, hvad andre gør – eller ved at tænke selv? Med afsæt i sin egen iværksætter-rejse med appen Spiir og Nordic API Gateway giver Rune Mai sine bedste råd til, hvordan du tænker ud af boksen, når det kommer til arbejdstider, team-kompetencer og medarbejderkultur.   

 

Mads Rydahl / Unsilo og Siri 

Scene: Lille sal

AI for iværksættere 

Kunstig intelligens, Machine Learning, Knowledge Modelling, Reasoning, Natural language processing, Computer vision, Robotics... Ja, kært barn har mange navne. Til sin breakout session kl. 15.00 vil Mads Rydahl giver dig en bred indføring i AI-universets potentialer og udfordringer, med afsæt i egne praktiske og tekniske erfaringer. Efter 25 minutters oplæg åbner Mads op for en Q&A med de deltagende iværksættere. 

 

Matilde Mackowski / Sinful

15.00-15.45 

Scene: Det grønne hjørne

Fra ide til nordens mest succesfulde sexlegetøjsshop

Hvordan bevarer du – dag efter dag - troen på en idé, som alle rynker på næsen af? Mathilde Mackowski har gjort mere end det. Hun har taget ideen og gjort det til nordens mest succesfulde sexlegetøjsshop. Til sit oplæg vil hun fortælle om at tage springet, bevare viljen og nysgerrigheden i udviklingen af sin forretning - både i forhold til produkter, marketing og skalering til nye markeder. 

  

 16.15 PAY IT FORWARD

 Scene: Rampen

Journalist og iværksætter Anders Kanberg er ordstyrer, når to startups fra Aarhus pitcher og får feedback på deres forretning. Han bakkes op af et panel bestående af Matilde Mackowski fra Sinful, Rune Mai fra Spiir og ikke mindst Mads Rydahl fra Unsilo.

 

 17.30    STREET  FOOD     

Vi  fortsætter  aftenen  på  Street  Food  med  mad  og  øl 

 

Har du spørgsmål??

… på dagen, så find en med en lyserød keyhanger! Det er dem, der ved ting. Har du spørgsmål inden, så er du velkommen til at kontakte Studentervæksthus Aarhus.