Festugen rykker ind

man, 10/08/2015 - 10:36
Lys og lyd på Dokk1

I næste uge rykker Aarhus Festuge ind på Dokk1, hvor vi samarbejder om at sætte lys og lyd på huset.

Ti projektorer vil kaste billeder af dansere og geometriske former op på Dokk1s aluminiumsoverflade og tage beskueren med på en rejse gennem lys, lyd og arkitektur i værket "More Light". 

Indenfor skaber den børnevenlige multimedieinstallation “OneOne” en grottelignende stemning med sten, vand, lys og lyd, mens man på Rampen kan opleve dokumentarfilm med efterfølgende debat.

Der er også store musikalske oplevelser på programmet, heriblandt "Lights", som opføres i total mørke af Aarhus Jazzorchestra, og den velkendte opera "Maskerade", som opføres af Det Kongelige Teater i en nyudviklet kammerudgave.

Samarbejdet mellem Aarhus Festuge og Dokk1 munder ud i en række værker og opførsler, der udelukkende kan opleves i løbet af Festugen.

Se alle Festugens arrangementer på Dokk1 her.

Du finder Festugens samlede program på Aarhus Festuges website (nyt vindue).