Færre siddepladser og uro på Dokk1

man, 22/01/2018 - 09:30
i perioden 30. jan. - 4. feb.

I perioden 30. jan. - 4. feb. ændres store dele af Dokk1 midlertidigt til ”TV-studie” i forbindelse med DRs optagelser af Danmarks Indsamling.
 
Der bygges scener i områderne ved Rampen og Gongen. Det betyder, at siddepladserne i disse områder ikke er tilgængelige, og at der vil være uro i de nærliggende områder.
 
Det er naturligvis stadig muligt at bruge biblioteket, låne bøger mm.
 
Mangler du et roligt sted at sidde i perioden, kan du benytte et af de 18 lokalbiblioteker i Aarhus. Der er sikker et tæt på dig: www.aakb.dk/biblioteker
 
Danmarks Indsamling hjælper i år 12 konkrete projekter med fokus på børn uden hjem. Projekter, som blandt andet skal sikre uddannelse og fremtid for de mange børn, livslyst og sundhed.
 
Sammen med danskerne samler DR og Danmarks 12 største humanitære organisationer ind landet rundt i hele januar måned. Indsamlingen kulminerer i det store tv-show, som sendes direkte fra Dokk1.
 
Følg med på DR1 lørdag 3. februar fra kl. 19, når værterne Lise Rønne og Christian Degn byder velkommen.
 
Læs mere om Danmarks Indsamling: www.danmarksindsamling.dk/