Dronningen åbner Dokk1 den 20. juni

man, 09/03/2015 - 11:18
Lørdag den 20. juni åbner Dokk1 dørene for byens borgere.

Når Dokk1 slår dørene op lørdag 20. juni, bliver det Dronning Margrethe, der klipper snoren og som den første træder indenfor i Aarhus' nye ikonbyggeri.

Efter den officielle åbning af Dokk1 vil dronningen blive ledsaget af borgmester Jacob Bundsgaard, rådmand Kristian Würtz, rådmand Rabih Azad-Ahmad samt administrerende direktør Jesper Nygård fra Realdania og administrerende direktør Peter Cederfeld fra Realdania Byg på en rundvisning i huset.

Arkitekter og samarbejdspartnere vil være til stede og præsentere husets mange funktioner og muligheder. Herefter vil Dokk1 åbne for publikum, og der vil være aktiviteter og arrangementer hele dagen samt den efterfølgende uge.

Det vil være muligt at låne og aflevere bøger den 20. juni, men Borgerservice åbner først den 22. juni.

Resten af åbningsugens program kan ses på forsiden under "Det sker".

 

SAMARBEJDSPARTNERE OG FRIVILLIGE

Åbningsprogrammet er udarbejdet af Dokk1 – Hovedbiblioteket i samarbejde med Urban Mediaspace, Borgerservice, Lokalbibliotekerne i Aarhus og Kulturhovedstad 2017. Følgende aktører er venner af huset, gode samarbejdspartnere eller frivillige ildsjæle, som du kan møde i løbet af lørdag eftermiddag rundt omkring i huset. Nogle aktører er ikke programsat med tidspunkt, da deres aktiviteter finder sted løbende lørdag eftermiddag.

Borgerservice
Mød diverse "Borgerservice-aktiviteter" i Borgerserviceområdet, niveau 1.

Center for Byudvikling og Mobilitet
Mød dem på Torvet, niveau 1, lørdag eftermiddag.
 

Chris Andersen og Wordpress Meetup
Mød Wordpress Meetup i undervisningslokalet, niveau 1 lørdag eftermiddag
http://www.meetup.com/WordPress-Arhus/

Coding Pirates
Coding Pirates er for børn og andre it-kreative sjæle mellem 7-17 år, der har lyst til at stifte bekendtskab med bl.a. programmering, teknologikonstruktion, robotter og spiludvikling. Mød Coding Pirates på Rampen lørdag eftermiddag.
 

DJ Mads Kampp Christiansen (se program)

Filmselvskab (se program)
 

Filurens teaterskole
 

Kulturhovedstad 2017
Mød 2017 i Kulturby 2017s liveområde på niveau 2 (ved siden af Gongen).
 

Lokalbibliotekerne
Mød litteraturaktiviteter fra Lokalbibliotekerne i Dagligstuen lørdag eftermiddag.

McDrama
Filurens McDrama er en teaterbod med tilhørende menukort. Gæster/publikum vælger en ”ret” fra menukortet og betaler med fem høje knæløft eller fem englehop. Kan opleves ved at være tilfældigt på rette tid og sted.
 

N. Koch skole
 

N. Kochs musikskoles kor
Børnekor under ledelse af Rie Larsen
 

Ord på vej
Hovedbibliotekets månedlige oplæsningsscene for nye tekste og sange.
 

Pecha Kucha Aarhus
Inspirerende events, hvor byens kreative deler tanker og idéer med 20 billeder i 20 sekunder hver.
 

Repair Cafe 
Repair Café i et åbent værksted baseret på frivillige. Her arbejder vi sammen om at få repareret dine ting over en kop kaffe eller to. Vi lover ikke, at vi kan reparere alting, men vi vil gerne give det et forsøg! Mød Repair Cafes reparationsværksted med cykler udenfor på Dækket eller deres syværksted på Rampen. Begge dele lørdag eftermiddag.

Sara Tholstrup Degn
Familieyoga ved Yoga Sara (kræver billet. Der er ikke flere ledige pladser)

Saxofon-kvartet 
Sneakers Saxofonkvartet fra Aarhus Musikskole
 

Skolen for Kunst og Design
Afgangsstuderende tegner Dokk1 på åbningsdagen. Tegningerne kan ses på Rampen, trin 2.
 

Slægtshistorisk forening (se program)
 

Startvækst Aarhus
Du kan møde Startvækst Aarhus lørdag eftermiddag i DokkStart, der er Dokk1's område for iværksætteri. Har du planer om at starte din egen virksomhed, så kom også til deres startmøde 25. juni, hvor du kan få masser af viden og mulighed for også at sparre med andre iværksættere.
 

Studiecaféen (se program)
I Studiecaféen på DOKK1 er der altid hjælp at hente for unge i folkeskolen og gymnasiet, hvad enten det drejer sig om lektier, afleveringer eller projekter. Studiecaféen drives af Red Barnet Ungdom.
 

Studentervæksthus Aarhus
Mød Studentervæksthus Aarhus i DokkStart, der er Dokk1s område for iværksætteri. Du kan finde ud af, om iværksætteri er noget for dig ved også at deltage i deres arrangement på Dokk1 22. juni.
 

Tekstfabrikken
Mød Skrivekunstskolens/Aarhus Litteraturcenters installation ”Tekstfabrikken”, hvor teksterne opstår i fællesskab. Hele åbningsugen ved Sprogområdet, niveau 1.
 

Aarhus musikskole
 

Aarhus Stadsarkiv
På Torvet, niveau 1, kan du lørdag eftermiddag opleve Aarhus Stadsarkiv og deres digitaliserings-roadshow i en af pop-up-butikkerne.
http://www.aarhus.dk/stadsarkivet