Dokk1 er lukket

tir, 08/12/2020 - 11:36
- som et tiltag mod coronavirus.

[English version here]

Kulturinstitutioner i en række danske kommuner lukkes af de danske myndigheder, som et led i en række tiltag mod coronavirus - heriblandt også Dokk1 og den udendørs legeplads rundt om Dokk1.

Det betyder, at du ikke kan besøge Dokk1 for tiden. Det er vi selvfølgelig trætte af, men hensynet til hinanden vægter naturligvis højest. 

Nedenfor kan du læse hvordan du kan kontakte henholdsvis Biblioteket og Borgerservice, nu hvor Dokk1 er lukket.

 

(Denne side opdateres, når vi har nye informationer...)

 

BIBLIOTEKET

Biblioteket på Dokk1 er lukket, men personalet arbejder hjemmefra, og er her for dig. De kan kontaktes på telefon eller via mail. Biblioteket har også flere online-arrangementer og mange digitale materialer.

Her finder du kontaktoplysninger og information om bibliotekets aktuelle tjenester og services under nedlukningen: www.aakb.dk/nyheder/kort-nyt/moed-os-digitalt 

 

BORGERSERVICE

Hvis din henvendelse er kritisk, vedrører NemID, udlevering af mundbind eller kørekort, kan du kontakte Borgerservice telefonisk på telefon 8940 2222 i følgende tidsrum:

  • Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 08.00-16.00
  • Torsdag kl. 08.00-18.00