Byggefest med pap

man, 15/11/2021 - 14:34
20.-21. november

Byg fantastiske spil af pap! Meld jer til som et hold og dyst eller kig forbi, når Dokk1 afholder Papalapap Festival. En fest, hvor alt går op i pap!

I weekenden d. 20. og 21. november går det løs på Rampen i Dokk1 med PAPALAPAP - Bibliotekernes festival for pap og spil!

Pap er fantastisk! Det er ikke kostbart, det er nemt og hurtigt at arbejde med, og det gør vejen fra idé til færdig ting meget kortere.

PAPALAPAP hylder det geniale materiale og de mindst lige så geniale spil, der bliver til, når man giver en flok børn og voksne et par limpistoler, lidt tid og en kæmpe bunke pap.

PAPprofessorerne står klar med materialerne og hjælper jer med at komme i gang.

Kom, vær med, byg, find på, spil og hyg!

I kan tilmelde jer på forhånd ved at sende en mail til rumtiljer@dokk1.dk. I mailen skal der stå:

  • Hvor mange I deltager (maks. 6 deltagere på et hold)
  • Holdnavn (fx Team Papmaché eller Bølgepap-flokken)
  • I kan bare også dukke op og være med, så længe der er plads og det er, som det meste på biblioteket, gratis at deltage!

Børn under 10 år skal deltage sammen med mindst én voksen.

PAPALAPAP arrangeres i samarbejde med En Hemmelig Klub og er oprindeligt udviklet af Billund Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne og Silkeborg Bibliotekerne med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.