Børnejazz på Dokk1

man, 06/06/2016 - 13:03
Et nyt initiativ fylder Dokk1 med børnejazz i to dage under Aarhus Jazz Festival.

Hele den første weekend i Aarhus Jazz Festival står i børnenes tegn med det splinternye initiativ Børnejazz På Dokk1. Her kan du selv være med, når der skal spilles, danses, hoppes og lyttes til jazz og musik generelt. Gå ombord i de mange musikalske tilbud og lege lørdag 9. og søndag 10. juli. Der vil som vanligt også være koncerter for børn alle hverdage på Klostertorvet under jazzfestivalen.

 

Tjek hele programmet HER

 

Børnejazz På Dokk1 er et samarbejde mellem Aarhus Jazz Festival, Dokk1 og Aarhus Musikskole.

Børnejazz På Dokk1 er støttet af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.