Aarhus som Europæisk Innovationshovedstad?

tor, 31/08/2017 - 12:30
Aarhus er nomineret til betydningsfuld innovationspris

De fornemme titler strømmer til Aarhus: Europæisk Kulturhovedstad 2017, Frivillighovedstad 2018, og nu har byen også mulighed for at vinde den prestigefyldte titel som Europæisk Innovationshovedstad 2017, og derved sikre sig en pris på en million euro svarende til mere end syv millioner kroner.

Aarhus er nomineret for sin evne til at give borgerne ansvar og inddrage dem i beslutningsprocesser, udvikling af social velfærd og for at eksperimentere med innovative koncepter og teste nye teknologier. Dette er Dokk1 bl.a. et godt eksempel på.

Du kan læse mere om nomineringen og iCapital 2017 her.

Denne side benytter cookies. Tillad cookies