man. 27. feb.
Vi skyder marts måned i gang på den bedst tænkelige måde, nemlig med årets udgave af Århundredets Festival. I år er temaet "Grænser", og programmet spænder endnu en gang vidt - så der er noget for enhver smag.
man. 27. feb.
Århundredets Festival er en vidensfestival i og omkring Aarhus. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i samarbejde en lang række kultur- og uddannelsesinstitutioner. I et miks mellem viden, kunst og kultur sætter festivalen hvert år spot på et tema for at skabe debat om det liv, vi lever, og det samfund, der omgiver os.
Temaet kommer omkring fortid, nutid og fremti, og programmet er mangfoldigt. Deltagerne vil bl.a. kunne opleve vidensmiddage- og koncerter, byvandringer, intelligente cocktails, livestreams, kunstcaféer, ølsmagninger og poetry slam. Derudover er der fokus på FN’s verdensmål #16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Grænser er på mange måder særligt aktuelt i en tid præget af krig, krænkelse af menneskerettigheder og brud på folkeretten i Ukraine såvel som andre steder i verden.
Du kan se festivalens samlede program hos Århundredets Festival, og se hele Dokk1s samlede program her, inkl. Århundredets Festival.