Hør Vivians historie fra 'Global sex' - fra Nigeria, over Sahara og Middelhavet, til Italien

Hvad er forbindelsen mellem global ulighed, kolonialisme, kapitalisme, migration og sexarbejde?

Det spørgsmål har Sine Plambech, antropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), undersøgt i over 20 år gennem sit arbejde med migrantsamfund i blandt andet Nigeria, Italien og Danmark.

Til dette arrangement vil Sine Plambech fortælle de kvindelige migranters historie. En af disse kvinder er Vivian, som efterlod sine to børn i Nigeria, krydsede Sahara, arbejdede tre år på et bordel i Libyen og blev reddet på Middelhavet – ni måneder gravid. Plambech vil fortælle om, hvordan hun i sit antropologiske arbejde har måttet åbne op for egne sårbarheder og trække på personlige erfaringer med moderskab og kærlighed for at skabe dybere forbindelser til kvinder som Vivian.

Samtalen modereres af journalist Bjørg Tulinius

Dette arrangement er en del af Århundredets Festival. Se hele programmet her.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Folkeuniversitetet Aarhus Aarhus Bibliotekerne

  • Kategori

    Viden og demokrati

  • Pris

    180,-

  • Bestil billet

    Billet her

  • Sted

    Lille sal