- stop vold mod kvinder en kampagne mod kønsbaseret vold!
Baggrund: Den 25. november 1960 blev tre søstre fra Den Dominikanske Republik tævet ihjel og dumpet for foden af en klippe af det hemmelige politi. Søstrene, som havde været aktivister og kæmpet mod diktaturets grusomhed og systematiske vold, blev symboler på den feministiske modstand. Til minde om deres død blev den 25. november i 1999 af FN erklæret for international dag for afskaffelse af vold mod kvinder.
Den årlige kampagne mod kønbaseret vold mod kvinder finder sted fra den 25. november, som er FN’s årsdag for afskaffelse af vold mod kvinder, og frem til den 10. december, som er FN’s årsdag for menneskerettigheder.
Siden 1991 har mere end 6.000 organisationer verden over deltaget i kampagnen, som bl.a. er karakteriseret af brugen af den orange farve. Kampagnens overordnede mål er afskaffelse af alle former for kønsbaseret vold.
I Zonta har kampagnen fået navnet ”Zonta says NO to violence against Women”
I udstillingen har vi bøger, der tematiserer vold mod kvinder.
Fra d. 26.11. kan du også opleve en mindeplade for dræbte kvinder, som er et intitiativ fra Center for Voldsforebyggelse/ Femicide Watch. Mindepladen har til formål at ære de dræbte kvinder og anerkende de pårørendes sorg, at skabe opmærksomhed om volden og samtidigt at forebygge yderligere vold.
Der kan opleves en bogudstilling i Dokk1 og på Risskov Bibliotek d. 25.11.-10.12.
Om arrangementet
-
Arrangør
Aarhus Bibliotekerne
-
Pris
Gratis
-
Sted
Dokk1, litteraturoasen