DN Aarhus' KlimaCafé1 inviterer til foredrag med politisk rådgiver og talsperson for grøn deltagelse, Lise Coermann Mathiesen, som giver sit perspektiv på forbrugssamfundet og de bæredygtige alternativer.

Hvornår begyndte vi at forveksle et godt liv med mere forbrug? Og hvordan blev vækst til vores vigtigste mål? 

Med udgangspunkt i disse spørgsmål peger Lise Coermann Mathiesen i sit foredrag på en række af de fundamentale misforhold, der præger det morderne samfund. 
Vækst var oprindeligt et ord, der beskrev livets udfoldelse, men i dag måler vi vækst i økonomisk aktivitet og ressourceudtræk. Det skaber det fortvivlende paradoks, at jo mere succesfuldt samfundet bliver efter sine egne mål, desto større bliver presset på naturen. 
Det efterlader os med spørgsmålet: Er det muligt at have et samfund, hvor det vigtigste ikke er at producere og forbruge mere?

Få - eller vær med til at give - svaret, når Lise gør os klogere på mulighederne og udfordringerne forbundet med en grøn omstilling til et bæredygtigt livssamfund.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Aarhus Bibliotekerne

  • Kategori

    Bæredygtighed og natur

  • Pris

    Gratis

  • Bestil billet

    Billet her

  • Sted

    Rampen