Kom og leg og hyg med os, når vi fejrer FN's Internationale Dag for Leg!

Vil I være med til at lege? Torsdag d. 11. juni inviterer vi børn og familier til en eftermiddag fuld af legende aktiviteter, LEGO-klodser, bøger og masser af hygge. Du kan f.eks. spille bogtennis, lave sjove samarbejdslege, være med til at lave et kæmpe fælles gadekunstværk og en masse andet sjovt. 

Hele arrangementet foregår udenfor foran Verdensrummet, og er mest for børn på 3-12 år. Hvis du er under 10 år, skal du tage en voksen med. Der skal ikke bookes billetter.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Aarhus Bibliotekerne

  • Kategori

    Børn

  • Pris

    Gratis

  • Sted

    Udendørs foran Verdensrummet