Hvad nu, hvis andre mente, at dit handicap, var et resultat af onde gerninger begået i dit tidligere liv? Hvad nu, hvis du skulle kæmpe hver dag, for at få mulighed for at gå rundt i din by? Hvad nu, hvis andre så dig som en gud, der havde magt til at helbrede eller forbande? Hvad nu, hvis folk troede, at du var uintelligent, fordi du brugte krykker?

HandiMappers er en dokumentar om, hvordan livet med handicap kan se ud i det indiske samfund. Hvordan mennesker oplever strukturelle barrierer i uddannelse, arbejde og socialt liv. Det sker på grund af utilstrækkelig tilgængelighed, dybt forankrede fordomme og manglende støtte fra myndigheder. Dokumentarens stemme er en benprotese, som fortæller med både sort humor, attitude og forargelse. Filmen handler primært om Raji, en ung indisk kvinde, som har mistet sit højre ben i en trafikulykke, da hun var 12 år. 

​Efter filmen fortæller, Raji om sit liv. Hun vil gerne starte en uformel og inkluderende dialog om livet med handicap. Med en baggrund inden for psykologi, sociologi og handicapstudier, har hun dedikeret sit liv til at kæmpe for flere rettigheder.

​HandiMappers er for alle, som gerne vil vide mere om, hvordan personer med handicap lever i Indien. ​Arrangementet inviterer deltagerne til at stille spørgsmål og reflektere over livet med handicap - både i samfundet og socialt.

​Arrangementet foregår på letforståeligt engelsk og varer cirka tre timer. Der vil også være en dansktalende facilitator til stede.

​HandiMappers er produceret af konsulent Divya Raji Sharma, markedsføringsøkonom Anna Salminen og antropolog Sonja Salminen.

Om arrangementet

  • Arrangør

    Sonja Salminen og MUNDU - center for global dannelse.

  • Kategori

    Film

  • Pris

    Gratis

  • Bestil billet

    Billet her