Oplev 72 timers krise på 30 minutter - og hjælp et familiemedlem i nød!
Hvad gør du, når strømmen går, nettet forsvinder, og hverdagen pludselig ikke fungerer som normalt?
I DR’s mobile beredskabs-escape room bliver deltagerne kastet direkte ind i en samfundskrise, for sammen at hjælpe et familiemedlem i nød.
Oplevelsen tager ca. 30 minutter at gennemføre og er bygget som en intens, sjov og anderledes fælles oplevelse, hvor beredskab bliver noget, man gør og ikke bare noget, man taler om.
Er I klar til at tage udfordringen op?
Escape Room består af 2 rum, der kører samtidigt - der kan være 4 deltagere i hvert rum. Husk at bestille en tid via billetlinket.
OBS! Aldersgrænse på 13 år.
Escape Room'et stilles op ved Verdensrummet bag ved Dokk1. Hvis man går ud af Dokk1s café og ned ad den store trappe, kommer man lige derned.
------------------------------------------------------------------------------------------
Arrangementet er en del af temadagen 'Sammen om beredskab', som arrangeres af biblioteket i samarbejde med DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Østifterne. Hele dagen er biblioteket fyldt med foredrag, aktiviteter, oplevelser og samtaler om beredskab.
Nogle af aktiviteterne kræver en gratis billet - hold øje med programmet, som løbende offentliggøres på aakb.dk og på Facebook.
Mere info om Dokk1, tilgængelighed for personer om handicap, parkeringsforhold osv.: https://dokk1.dk/planlaeg-dit-besoeg
Om arrangementet
-
Arrangør
DR Bibliotekernes Temasamarbejde Dansk Folkeoplysnings Samråd Østifterne Aarhus Bibliotekerne
-
Kategori
Viden og demokrati
-
Pris
Gratis
-
Bestil billet
-
Sted
Ved Verdensrummet