500 ord - skrivekonkurrence for børn og unge

Årets tema er ’Opdagelse’, og du bestemmer helt selv, hvordan du vil skrive om det.

Hvad er 500 ORD? 

500 ORD er Danmarks største skrivekonkurrence for børn og unge.

Hvorfor hedder konkurrencen 500 ORD? 

Konkurrencen hedder 500 ORD, fordi din historie max må fylde 500 ord. Det er ca. en A4 side skrevet på computer.

Hvad skal jeg skrive om?

Årets tema er ’Opdagelse’, og du bestemmer helt selv, hvordan du vil skrive om det.

Hvem kan deltage?

500 ord er for alle i alderen 9-14 år.

Hvad kan man vinde? 

Vi kårer to vindere. Èn vinder får sin historie udgivet som en illustreret bog. Du får både lov at møde en børnebogsredaktør, og historien bliver illustreret af én af landets bedste illustratorer.
Den anden vinder får et ophold på Brønderslev forfatterskole. Du er sammen med andre skriveglade unge og bliver undervist af professionelle forfattere.

Hvornår får man at vide, om man har vundet? 

Hvis det er dig, der vinder, får du besked senest 15. juli 2020.
Men de to vindere af konkurrencen bliver først offentliggjort i november måned til Albus Festival i Aarhus.

Hvem vælger de to vinderhistorier? 

Vores jury med forfatter Cecilie Eken, redaktør Johanne Katz (Gyldendal), udviklingskonsulent Louise Eltved Krogsgaard (Brønderslev forfatterskole), Bibliotekar Mikkel Gammelgaard (Aarhus Bibliotekerne).

Hvad hvis jeg ikke vinder?

Vi får rigtig mange historier og udvælger to vindere. Vi finder også et udvalg af nominerede historier, som er så gode, at de også fortjener at blive hyldet. 
Selvom din historie hverken er blandt de nominerede eller vindere kan den stadig være rigtig god, og vi håber, at du har lyst til at deltage i konkurrencen igen til næste år.

Hvordan vælger I vinderne? 

Når vi modtager din historie, kigger vi på:

  1. En original handling
  2. Spændende figurer eller personer 
  3. Idéer man ikke rigtig har set før 
  4. Hvordan din historie er opbygget 
  5. Om dit sprog er godt

Hvem kan jeg skrive til, hvis jeg har problemer?

Du kan skrive en mail til holdet bag 500 ord på 500ord@aarhus.dk. Vi svarer så hurtigt som muligt.

Hvem står bag 500 ord?

500 ord er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Gyldendal, Brønderslev Forfatterskole og Skoletube. 

Hvordan deltager jeg?

Klik på den grønne knap "Bestil billetter" eller dette link til Skoletube for at uploade din historie. Hertil skal du benytte dit UNI-login.
 

500 ord - skrivekonkurrence for børn og unge

Arrangør

Dokk1

Dato og tidspunkt

25. mar 2020

00:00 - 00:00

Pris og billet

Gratis
Kræver tilmelding