Aarhus skal have et nyt vielsesritual

Hvilken Aarhus-kunstner skal skrive Aarhus' nye vielsesritual?

Nu kan aarhusianerne være med til at pege på den Aarhus-kunstner, som skal forfatte et nyt vielsesritual.

Det kan de gøre ved at give deres bud på en musiker, digter, forfatter en anden kunstner. Det er muligt at komme med sine input på Dokk1 samt på lokalbibliotekerne indtil den 1. februar. Det er også muligt at komme med sit bud på hjemmesiden www.aarhus.dk/vielsesritual. Eneste kriterium er at kunstneren skal komme fra Aarhus.
 
Aarhus har fostret et hav af dygtige kunstnere, som evner at røre os med deres ord. Vi synes derfor, det er på tide at lade en af dem forfatte det vielsesritual, som benyttes når man bliver viet i Aarhus Kommune. En vielse er en vigtig og smuk handling og derfor skal rammerne og ritualet omkring det naturligvis også være det,” siger Rabih Azad-Ahmad.
 
I dag benytter giftefogederne et ritual som er skrevet af embedsmænd, men en så særlig dag kræver nogle særlige ord med på vejen. Derfor samarbejder Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune nu om at lade aarhusianerne og kulturen være de bærende kræfter for et nyt vielsesritual.
 
Det nye ritual forventes at blive taget i brug senere på året.

Aarhus skal have et nyt vielsesritual

Arrangør

Dokk1

Dato og tidspunkt

14. jan 2020

00:00 - 00:00

Pris og billet

Gratis
Kræver ikke tilmelding