Truede og fredede danske dyr

Oplev en billedserie om truede og fredede dyrearter, hvor du også selv kan sætte kreativiteten i gang
Billedserien er udført med akvarel og tusch på papir af Maya Trinkjær, og i udstillingen kan du også selv tegne truede og fredede dyr og lade dine værker blive en del af udstillingen.
Om billedserien fortæller kunstneren:
"Ideen med billedserien om truede dyrearter begyndte som et ønske om at tale ind i en dansk kontekst. Når vi snakker truet natur i hverdagen, oplever jeg, at det hurtigt bliver meget eksotisk. Der er truede tigre, elefanter, pandaer og isbjørne, og problematikken bliver nemt fremmed og uvedkommende. Med billederne af danske, fredede og truede dyrearter, vil jeg gerne sætte fokus på den natur, som vi finder i vores baghave, og jeg vil gerne fremelske en nysgerrighed på dyrene, og det, som vi kan gøre lige her, hvor vi bor."
Vær med!
Ved du hvilke danske dyr, som er truede eller fredede? Og hvilket af de danske truede og fredede dyr, tror du er det hurtigste? Det kan du teste tirsdag og onsdag d. 28. og 29. juni kl. 12-15, hvor du kan tegne sammen med os og være med i et kreativt dyreræs!
Er du yderligere nysgerrig på de danske dyr?
Hvilken betydning har eksempelvis skovene for flagermus? Hvordan lugter en humlebi? Hvordan får jeg sommerfugle i haven?
Det kan du få svarene på i Den Vilde Brevkasse, som er tilgængelig i udstillingen. Læs mere: her.
Udstillingen er tilgængelig i Dokk1s åbningstid d. 24. juni til d. 21. juli på rampetrin 5.

Arrangør
Dokk1
Dato og tidspunkt
24. jun 2022
00:00 - 00:00
Pris og billet
Gratis
Kræver ikke tilmelding
Lokation
rampetrin 5