Ellen Andersson (SE)

Jazzsangeren Ellen Andersson er et af de største navne på den svenske jazzscene og må regnes blandt de bedste på den europæiske jazzscene. Hendes anmelderroste debut-udgivelse “I’ll Be Seeing you” fra 2016 belønnedes med den mest prestigefyldte jazzpris i Sverige, “Gyllene Skivan” , da den blev kåret som årets bedste jazzudgivelse.

The European Jazz Network udvalgte pladen som en af de ti bedste jazzudgivelser i Europa i september 2016, og anmeldere kaldte den blandt andet for “en sensation”. Det verdenskendte og anerkendte jazzmagasin Downbeat udgav et interview med Ellen Andersson og satte hende dermed på kortet, også udenfor Europa.

Ellen Andersson har en af de mest personlige og særprægede stemmer i skandinavisk jazz lige nu. Med sublim tekstformidling, melodifortolkning og improvisation lader hun alvor og tradition møde leg og nutid, med udgangspunkt i det amerikanske standardrepertoire. Med personlige, nyskabende arrangementer er Andersson blevet mødt med begejstring af både publikum og anmeldere og er blandt andet blevet beskrevet som “en ny verdensstjerne”. Det er da heller ikke usandsynligt, at det store talent vil bringe hende langt, også udenfor Europas grænser.

I Danmark har vi i løbet af de seneste år lært Ellen Andersson at kende fra en række turneer og jazzfestivaler. Bl.a. optrådte hun i 2021 under årets Copenhagen Jazz Festival på Det Kongelige Bibliotek.

Ellen Andersson optræder her med et hold af de bedste, danske jazzmusikere:
Heine Hansen, klaver
Thomas Fonnesbæk, bas
Andreas Svendsen, trommer

QUOTES:

“[...]et menneske med en helt usædvanlig kunstnerisk tyngde.”
“Så fremragende er hendes pladedebut, at den for mig at se er den mest bemærkelsesværdige og lovende siden Diana Kralls pladedebut i 1993.”
- Ivan Rod, GAFFA

“Det är omöjligt rättvist att en blott 26 år gammal reinkarnation av jazzhistoriens främsta röster ska kunna leverera evergreens med sådan närvaro, värme och skicklighet, att tid och rum nästan helt faller i glömska.”
- Maria Dahlström, Ljusnan

“Plötsligt dyker Ellen upp med en debutplatta som måste betraktas som en sensation. Hon behärskar hela den vokala jazzpaletten, från Billie Holidays innerlighet till Nancy Wilsons tryck. Sällan har väl en sångerska varit så efterlängtad. Äntligen!”
- Johan Norberg, Tidningen VI

Video
https://youtu.be/6JkzaDHNuvI

https://youtu.be/KEq0yKv44DQ

https://youtu.be/--hpW9KjlEA

https://youtu.be/Aonm4iJEbTE

Ellen Andersson (SE)

Arrangør

Dokk1

Dato og tidspunkt

14. jul 2022

20:00 - 21:15

Pris og billet

180

Lokation

Store sal