Hvad sker der, når skoleelever får til opgave at skabe deres egne valgplakater – og alle kandidaterne er aliens fra det ydre rum? Det får du svaret på i denne udstilling på Dokk1.
En flok aliens er landet på Jorden for at overtage verdensherredømmet – på demokratisk vis, selvfølgelig!
Elever fra 5.A og 5.B på Rundhøjskolen samt 6.B på Skjoldhøjskolen har skabt 29 unikke aliens med egne personligheder, mærkesager og slogans.
Under et besøg i Dokk1s medielab, IRIS LAB, har eleverne arbejdet med at designe deres helt egne valgplakater. Resultatet kan du opleve på Rampen i Dokk1 – en farverig og fantasifuld udstilling, der giver et nyt blik på valg, demokrati og kreativitet.
Om arrangementet
-
Arrangør
Aarhus Bibliotekerne
-
Pris
Gratis
-
Sted
Rampen