Design Thinking i biblioteker

Design thinking i biblioteker

Aarhus Kommunes Biblioteker har sammen med IDEO og Chicago Public Libraries lavet et toolkit, der bruger human centered design til at accelerere innovation i biblioteker. Med toolkit’et i hånden bliver man guidet igennem metoder til at skabe services, der passer til brugernes behov. Det er tilpasset biblioteker, men kan i høj grad også bruges af andre offentlige institutioner og virksomheder.

Hurtigere forandring

Alle danske biblioteker kan se frem til at få udbytte af det globale projekt, da Kulturstyrelsen har valgt at støtte projekt ”Hurtigere forandring”. Dette projekt skal sikre, at alle erfaringer fra det globale projekt og det helt nye toolkit også får gennemslagskraft i Danmark, og det er med til at adressere behovet for en fortsat nytænkning af danske bibliotekers innovationspraksis.

 

Links

Hent IDEOs toolkit: http://www.designthinkingforlibraries.com

Det består af:

  • Toolkit: få masser af nyttig viden om design thinking, og hvordan det kan bruges
  • Værktøjsbog: få en grundig introduktion til de værktøjer, du har brug for
  • Den korte introduktion – prøv en light-udgave af toolkit’et, der giver en kort introduktion til design thinking og en gennemgang af, hvordan du kan lære det i løbet af en dag

Projektet er støttet af Global Libraries-initiativet under Bill & Melinda Gates Foundation.

Hurtigere forandring: www.aakb.dk/design-thinking