Børn & familier

Børn og familier er ét af Dokk1's væsentligste indsatsområder, og Dokk1 giver børnefamilierne mulighed for at gå på opdagelse sammen og udforske de mange muligheder, som huset byder på.

Områderne på Niveau 2 er indrettet som store lege- og væresteder, så de appellerer til leg, læring, fælles oplevelser og fortællinger for børn og voksne. Der er mulighed for at være aktive sammen, eller bare at slappe af og nyde biblioteket, mens man ser ud over vandet.

Alle børneområderne i Dokk1 er for børn fra 0-12 år, familier, dagtilbud og skoler. Alle inviteres til at gå på opdagelse i de forskellige medier, spille spil, lære, lege, klæde sig ud osv.

Faglitteratur mm.

Scenetrappen

Skal du bruge en bog til din skoleopgave, så er det her, du finder den. Find alt om edderkopper, fodboldstjerner, hekse eller noget helt fjerde. Ud over faglitteratur er området også udstyret med udklædningstøj, som giver mulighed for at sætte fantasien og rollelege i gang. Hvis man har en lille ingeniør gemt i maven, kan man kaste sig over legebordene med Magformers eller Brio togbanen, som også er placeret i denne del af biblioteket.

Scenetrappen er børnebibliotekets sted til større arrangementer. Scenetrappen kan rumme mange børn og voksne, mens de samles om en koncert, forestilling eller noget helt tredje. Derudover er Scenetrappen et samlingspunkt og madpakkested for skoler og institutioner.

Pusterummet er til stille leg, spil, højtlæsning, ro og hygge. I rummet er der ingen skærme, der forstyrrer, blot rum til at puste ud. 

Børnelab

Børnelab kan rumme alle mulige former for kreativ udfoldelse – hvad enten det drejer sig om at male med den store pensel eller sidde og nørkle med det mindste. Mange af vores undervisningstilbud afholdes i Børnelab. Derudover er børnebiblioteket vært ved kreative værksteder i weekender og ferier i Børnelab.

Filmområdet inviterer til film for børn i alderen 0-7 år. Slå dig ned, og se en film, du kan se lige så mange film, som du kan rumme. Derudover er det også her, du kan finde film til de yngste, som du kan låne med hjem.

0-3 års området er området særligt for vores yngste besøgende. De 0-3 årige kan udfordres på deres motoriske og sanselige evner, med mor eller far tæt på. Der er rum til at prøve sig frem på afstand af de lidt større børn. Udstyret med madrasser, sanselegetøj og legemøbel. Området er skofrit og friholdt for barnevogne, så der er plads til leg.

Minirampen

Minirampen markerer, med sine gule glasfacader og labyrintagtige udformning, indgangen til området for de lidt ældre børn. Minirampen er også fordelingsvej mellem de forskellige niveauer, for klapvogne, kørestole osv. I rummene i Minirampen udstilles værker skabt af daginstitutioner.

Æsken er et foranderligt rum med fokus på fysisk udfoldelse for forskellige målgrupper. Du vil derfor opleve, at der kan være forskel på, hvordan rummet er indrettet fra besøg til besøg. Æsken er lydisoleret og skofrit område. Kig ind i Æsken og se, hvilken kreativ indretning vi præsenterer nu.

Børnebibliotekar

På Højsletten kan man lege i legehus, putte sig i en læsehule med en billedbog, tegne ved bordene og nyde udsigten over havnen. Højsletten er børnebibliotekets samlingspunkt for store og små, og her du finder bibliotekarbetjeningspunktet.

Ammerum

Det er tilladt at amme overalt i Dokk1, men ønsker du at have ro og privatliv til amning, er ammerummet en mulighed.

Spiserum

Den medbragte mad kan nydes, af børn og deres familier, i det indrettede spiserum. Her findes mikrobølgeovn, håndvask samt højstole til de mindste.

Tweens

Pulterkammeret er rummet for undren og genkaldelse. Det er også stedet hvor man kan udforske de voksnes barndomshistorier og finde bøger med mindst 35-40 år på bagen - fx ”Cykelmyggen Egon” og ”Mis med de blå øjne”, eller legetøj fra da mormor var barn.

Barnevognsparkering

Bag spiseområdet er der toiletter med pusleplads og et rum til parkering af klapvogne og barnevogne. Derudover er der barnevognsparkering ved 0-3 års området.

Tweensområdet

Er du mellem 8-12 år og på jagt efter en god bog, så skal du til tweensområdet. Her er plads til hygge og fordybelse blandt tegneserier, bøger, tegnefilm og film til din aldersgruppe.

Gaminggaden

Makerspace

I dette område handler det om at skabe og bygge. Et gør-det-selv-område henvendt til børn fra 8-12 år. I området er der forskellige skiftende kreative værksteder, som man selv kan gå i gang med.

Tweenslab kan rumme alle mulige former for kreative aktiviteter for børn fra 8-12 år. I Tweenslab skaber vi, programmerer, printer og meget mere. Derudover afholdes mange af vores undervisningstilbud i Tweenslab.

Gaminggaden er et område med spil for børn og familier. Prøv arkademaskinerne, brætspil, få en god gameroplevelse med de nyeste spillemaskiner eller udforsk det interaktive gulv. Det er også her du kan finde spil til hjemlån.

Denne side benytter cookies. Tillad cookies