Oplev LiteratureXchange på Dokk1

tir, 14/05/2019 - 10:52
LiteratureXchange - Aarhus’ internationale litteraturfestival finder sted over 10 dage fra den 13.-23. juni i Aarhus

Festivalen aktiverer hele Aarhus ved at udfolde sig i byrummet og på byens store scener og dermed også her på Dokk1. På Dokk1 kan du blandt andre møde nobelpristager i litteratur, peruvianske Mario Vargas Llosa, tyske Judith Hermann, franske Pierre Lemaitre, spanske Samanta Schweblin og de to danske forfattere Naja Marie Aidt og Helle Helle – se en oversigt over de arrangementer, der foregår på Dokk1.

LiteratureXchange består af cirka 150 arrangementer med alt fra litteratur i byrummet til tematiske litteraturmiddage foruden traditionelle oplæsninger og debatter - arrangementer, der får hele byen til at summe af litteratur. Du kan godt glæde dig.

Festivalprogram
Festivalprogrammet er netop kommet fra trykken! Og det skal fejres med introduktion til programmet og forfattersamtale med Auður Ava Ólafsdóttir. Auður Ava Ólafsdóttir er en litterær stjerne fra den islandske himmel. Arrangementet foregår på Godsbanen onsdag den 15. maj. Indledes på dansk, men selve samtalen foregår på engelsk. 
Køb billet her.

Hent programmet på Dokk1 eller få programmet i en PDF-udgave. Du kan også se en oversigt over alle arrangementerne her.

Aarhus Litteraturcenter, Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Bibliotekerne står bag LiteratureXchange.