Bibliotekets IT-system opgraderes

fre, 11/08/2017 - 14:29
Mandag den 14. august fra klokken 16 skal bibliotekets it-system opgraderes

Det betyder at flere af bibliotekets tilbud vil blive påvirket. Opgraderingen forventes at være afsluttet senest tirsdag den 15. august klokken 5 om morgenen. Til gengæld forventer vi efterfølgende, at udlån, afleveringer m.m. bliver hurtigere.

Konsekvenser for bibliotekets fysiske tilbud under opgraderingen:

Der vil som udgangspunkt være adgang til alle biblioteker, ligesom du kan låne og aflevere materialer på alle biblioteker jf. de normale åbningstider
Vi tager dog et forbehold, idet der er øget risiko for at du f.eks. ikke kan låse dig ind med dit sundhedskort/lånerkort uden for betjent åbningstid.

Konsekvenser for bibliotekets digitale tilbud under opgraderingen:

  • Der vil ikke være adgang til e-ressourcer som e-reolen, filmstriben m.fl.
  • Du vil ikke kunne logge dig på bibliotekets hjemmeside/app, og kan dermed ikke se din lånerstatus, reservere eller forny materialer.
  • Søgning på bibliotekets hjemmeside aakb.dk og på app’en ”Biblioteket” kan blive påvirket. Forvent perioder med ventetid eller afbrudt forbindelse.
  • I det omfang søgning af materialer virker, vil du ikke kunne se om en titel er tilgængelig og på hvilket bibliotek, den er hjemme.
  • Du kan ikke logge på SmartAarhus med bibliotekslogin

Vi skal på forhånd beklage de gener, dette arbejde eventuelt måtte medføre.

 

Se mere på aakb.dk

Denne side benytter cookies. Tillad cookies