Besøgende nr. 100.000 - Halfdan på 8 måneder

tir, 14/07/2015 - 13:54
Kl. 12.37 den 14. juli gik familien Gitte Daasbjerg, Morten Møller og lille Halfdan på 8 måneder ind gennem hoveddøren til Dokk1. Dermed blev Halfdan, som var forrest i klapvognen, besøgende nr. 100.000 i Dokk1.

På blot 24 dage har besøgstallet således rundet en milepæl. Dokk1s chef Knud Schulz stod klar ved døren og overrakte familien en stor buket. Morten har tidligere besøgt Dokk1 i forbindelse med åbningen, hvor han medvirkede som medlem af Aarhus Symfoniorkester. For Gitte var besøget det første - men ikke det sidste - og i det hele taget er familien flittige biblioteksbrugere.

- Vi er overvældede af det store besøgstal og huset kan sagtens rumme de mange mennesker på en god måde, så der er plads til flere, siger Dokk1s chef Knud Schulz. - Specielt familier med børn udgør en stor del af de besøgende, både på legepladserne og på det store område på bygningens niveau 2, som er beregnet til netop den gruppe.

Alene i åbningsweekenden havde Dokk1 17.000 besøgende. Og gennemsnittet indtil nu er således godt 4.000 pr. dag.

Dokk1 er åben alle dage - hverdage fra 8 til 22 og i weekenden fra 10 til 16.

Yderligere oplysninger
Knud Schulz,  2920 8359, ksc@aarhus.dk

Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Arhus C