Gratis retshjælp

Retshjælpen er klar til at hjælpe dig på Dokk1

Er du blevet snydt af din udlejer? Er du kommet til skade på dit arbejde? Har du problemer med at afbetale din gæld? Måske har du nogle rettigheder som ingen har fortalt dig om.

Det kan være vanskeligt at gebærde sig alene i paragraf-junglen. Men nu behøver gode råd ikke længere at være dyre, hvis du er i juridisk klemme.

Retshjælpen træffes hver tirsdag og torsdag kl. 16.15-18.15 i Studierum 6 på Dokk1.

Retshjælpen kan blandt andet hjælpe med juridiske problemer inden for:

  • Ansættelsesret (eks. manglende udbetaling af løn, urimelige ansættelsesvilkår osv.)
  • Lejeret (eks. fortolkning af lejekontrakter, mangler ved det lejede, huslejenævnssager osv.)
  • Familieret (eks. oprettelse af ægtepagter, skilsmisse osv.)
  • Forsikringsret (eks. bevisførelse i forbindelse med anmeldelse til forsikringsselskab osv.)
  • Insolvensret (eks. spørgsmål vedr. afbetaling af gæld, muligheder for at komme ud af gæld osv.)

Tøv endelig ikke med at henvende dig, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i en konkret situation. Tilbuddet er åbent for alle.

Læs mere om retshjælpen på aakb.dk.

Retshjælpen er klar til at hjælpe dig på Dokk1

Dato og tidspunkt

20. jun 2017

16:15 - 18:15

Lokale og arrangør

Studierum 6

Studenterrådets Retshjælp og Dokk1

Pris og billet

Gratis arrangement

Kræver ikke tilmelding

Denne side benytter cookies. Tillad cookies